Et grønt bilfirma ser dagens lys

I sidste uge fortalte vi verden hvad vi er for en størrelse her hos Green Garage. Læs den fulde pressemeddelelse herunder.

I Birkerød nord for København, har et nyt spændende bilfirma set dagens lys. Firmaet adskiller sig fra andre i branchen ved kun at beskæftige sig med rådgivning, salg og leasing af biler, der medvirker til den grønne omstilling.

Efter mange år som lokal Opel forhandler har Thomas Ølshøj fået en grøn idé. Han har derfor stiftet selskabet Green Garage med den ambition, at være Nordsjælland og Københavnsområdets foretrukne samarbejdspartner, når det gælder el- og hybridbiler.

– Jeg har længe haft tanken om at stifte et mærkeneutralt bilfirma, og med frasalget af vores Opel aktiviteter er det et naturligt næste skridt at starte Green Garage, fortæller Thomas Ølshøj og fortsætter:

– Der mangler et grønt bilfirma, som har de specifikke kompetencer der skal til, for at klæde kunderne på til at træffe det grønne valg – både økonomisk og teknisk. Og det kan vi. Ampere, volt og watt er en naturlig del af vores hverdag i Green Garage, og vi sætter en ære i at formidle de forskellige begreber på en måde, der er let forståelige for alle interesserede.

En del af Green Garages vision er, at skiftet fra en benzin- eller dieseldrevet bil skal være så ukompliceret som muligt. Vi har derfor bl.a. indgået et samarbejde med FDM, der går ud på, at de står for opsætning og installation af ladestandere, så overgangen bliver så let som mulig.

Nye tider i bilbranchen

– Vi lever i en tid, hvor der bliver større og større fokus på klimaet, og hvad det er for en verden, vi giver videre til vores børn og børnebørn. Og det mærkes bestemt også i bilbranchen. Allerede i 2019 kunne vi og andre forhandlere mærke en øget efterspørgsel fra kunder, der ønskede en grøn bil, fortæller Thomas Ølshøj.

Han fortsætter: – Salget af elbiler steg med ca. 400%* i 2019, mens både plug-in og mild-hybrid biler også viste fremgang i salgstallene. Derfor syntes jeg, at det var det helt rigtige valg at sælge vores Opel aktiviteter og i stedet fokusere på en mere agil forretningsmodel, der retter sig mod fremtidens efterspørgsel.

Ambitiøst klimamål

I bilbranchen arbejdes der konstant med målsætninger for eksempelvis salgstal og kundetilfredshed. Men en virksomhed som Green Garage har selvfølgelig også en grøn målsætning. Det ambitiøse klimamål for Green Garage lyder på, at alle biler, der forlader forretningen, skal reducere CO2- udledningen med mindst 65% i forhold til en tilsvarende benzin- eller dieseldrevet bil.

Green Garage vil desuden tilstræbe, at gennemsnits CO2-udledningen, for de biler der forhandles hos os, skal ligge under 60 g CO2/km. Til sammenligning er den gennemsnitlige udledning for alle nyregistrerede personbiler inklusive el- og plugin-hybridbiler 113 gram/km i august 2019.**

Læs mere her: https://www.greengarage.dk/nyheder/filosofi/

* Danske bilimportører
** Danmarks Statistik

 

Green Garages målsætning, er at reducere CO2-udledning for de biler, vi leverer til vores kunder…

Læs mere her

0gCO2/KM
200g
60g
0g

Et grønt bilfirma ser dagens lys

Dine oplysninger