fbpx

Job: Kan du sælge grønne drømme?

Vi søger en salgskonsulent til Green Garage A/S – Birkerød

Kunne du tænke dig en stilling som salgskonsulent i en af Danmarks mest miljøbevidste bil-virksomheder ? Er du dygtig til at sælge? Brænder du for at give god service og gode kundeoplevelser ? Så har du nu muligheden for, at blive en del af en spændende virksomhed og en grøn fremtid

Green Garage oplever en solid vækst og rigtig stor interesse for grønne biler og vores rådgivning. Vi søger derfor en salgskonsulent, som skal være med til at videreudvikle en ung, ambitiøs GRØN virksomhed. Du får en unik mulighed for at præge vores fortsatte succes, og en særdeles spændende hverdag, med masser af udfordringer og stort ansvar.

Du vil i jobbet være med til at påvirke den grønne omstilling, da vores kerneprodukt  udelukkende er grøn mobilitet, primært i form af EL- og Hybrid biler.

Hos Green Garage er vi helt uafhængige og ikke underlagt en eller flere bilimportør. Vi er et mærkeuafhængigt bilhus, og det er kundernes situation og kørselsmønster, der er i fokus. Det er derfor vigtigt, at din interesse for kunderne og den reelle og kompetente rådgivning er større end din erfaring med konventionelle biler. Vi tager altid udgangspunkt i vores kunders behov og ønsker – både hvad angår køreglæde, god økonomi og vores fælles ønske om at gøre en indsats for miljøet.

Din profil

Din alder, uddannelse og køn er ikke afgørende for os, Det vigtigste er, at du elsker at have med mennesker at gøre, er et handelstalent og du forstår at levere den professionelle rådgivning vi ønsker at yde til vores kunder.

  • Du har erfaring med kundefokuseret salg – ikke nødvendigvis fra bilbranchen
  • Du har et udpræget købmandsgen
  • Du er tillidsvækkende, empatisk og god til at skabe netværk
  • Personprofil: struktureret, udadvendt, dedikeret og flittig
  • Du motiveres af at nå dine mål og skabe resultater
  • Du tror på den grønne agenda og vil nyde at forklare kunderne om Co2-emission, KWh og grøn biløkonomi
  • Din bopæl er af praktiske hensyn formentlig i København eller Nordsjælland

Dine primære opgaver:

  • Salg af el- og hybridbiler 
  • Rådgivning om ladeløsninger og økonomi i grønne biler vs. traditionelle biler.
  • Rådgivning om leasing og finansieringsløsninger 
  • Indkøb, markedsføring og lagerstyring af et grønt billager

Du skal sammen med dine kollegaer sikre at alle vores nuværende og kommende kunder oplever teamet i Green Garage, som de mest dedikerede og seriøse i markedet. Vi tilbyder gode rammer og en dynamisk hverdag, hvor dit arbejde spænder fra kunderådgivning i vores showroom, opfølgende og opsøgende salgsarbejde til planlægning, indkøb af biler og effektiv markedsføring via SoMe mm.  Du vil qua vores store produktportefølje blive ansvarlig for flere bilmærker og vil derved være ansvarlig for både indkøb, produktkendskab, lagerstyring og salget af de pågældende mærker.

Hvis du kan se dig selv som vores grønne salgskonsulent, må du meget gerne kontakte os på tlf.  2047 1037, for en snak om vores fælles fremtid. Vi holder samtaler løbende. Skriftlig ansøgning med tilhørende CV sendes på mail: to@greengarage.dk

Har du spørgsmål til stillingen eller andet?

Kontakt Adm. Direktør Thomas Ølshøj, Green Garage A/S, to@greengarage.dk , +45 2047 1037.

Green Garages målsætning, er at reducere CO2-udledning for de biler, vi leverer til vores kunder…

Læs mere her

0gCO2/KM
200g
60g
0g

Dine oplysninger